Arrangementer

Koncert med Kirkeensemplet PRISME Torsdag den 28. november kl. 19.30

Prisme er et fynsk ensemble med sin helt egen lyd og en anderledes sammensætning af instrumenter, end man sædvanligvis oplever i kirkerummet, nemlig violin/bratsch, keltisk harpe, harmonika og orgel.

Koncert  med Kirkeensemplet  PRISME Torsdag den 28. november kl. 19.30

Prisme er et fynsk ensemble med sin helt egen lyd og en anderledes sammensætning af instrumenter, end man sædvanligvis oplever i kirkerummet, nemlig violin/bratsch, keltisk harpe, harmonika og orgel. 
 
Prisme er kendt for deres meget stemningsfulde og meditative musik, som taler til hjertet i et enkelt og umiddelbart sprog med plads til ro og fordybelse.  Repertoiret består af musik med nordiske og keltiske rødder, både den traditionelle og egne kompositioner samt smukke arrangementer af danske salmer, ligesom fællessalmer indgår som en naturlig del af programmet. Det er "cittaslow" musik, innovativt, med inderlighed og nerve tilsat umiskendelig spilleglæde, som både kan ses, høres og mærkes.
 
Prisme giver nogle spændende og personlige koncerter, som altid spilles som en helhed, d.v.s. at der først klappes til sidst. Dette er netop med til at give den større ro og mulighed for fordybelse, som mange har udtrykt giver "en anderledes samlet og varm musikoplevelse".
 
Efter koncerten vil der være mulighed for at købe Prisme’s cd "Livets Træ".
 
Prisme er:  Louise Ring Vangsgaard, violin, bratsch Anne Marie Høst Mortensen, keltisk harpe Janet Vahl, harmonika  Povl Chr. Balslev, orgel
 
  
Et par tilbagemeldinger:
 
”En virkelig smuk koncert. En man tager til, fordi man har lyst, og når man går ud, ved man, at man havde brug for den.” Vejstrup kirke, Sjølund
 
”Hvilken ro der faldt over sjæl og sind, da vi lyttede til Prisme’s julekoncert, en fælles oplevelse ved roen, harmonien og glæden i musikken, der berørte os i et sprog, vi kunne forstå.  Fantastisk at høre disse fire forskellige instrumenter spille op til og supplere hinanden, det kæmpe orgel, den spinkle harpe, en finurlig violin og harmonikaen, der spændte vidt og dermed kædede det hele sammen”. Jystrup kirke, Sjælland
 
”Jeres musik taler til hjertet... en stille glæde ved bare at lytte til den smukke og stemningsfulde musik, I får ud af instrumenterne, det er bare trylleri.  Alle syntes, det var en smuk koncertoplevelse”. Fjelsted kirke, Fyn
 
”Tilhørerne har udtrykt sig i begejstrede vendinger, og alt var meget smagfuldt og kontaktfuldt. Vi håber, vi kommer til at arrangere noget sammen en anden god gang, og jeg vil af hjertens lyst reklamere for jer hos mine organistkolleger!” Herstedøster kirke, Albertslund