I et samarbejde mellem sognene i Gl Gudme kommune og Vejstrup Valgmenighed holder vi traditionen tro en fælles gudstjeneste i det grønne, hvor præsterne sammen forestår gudstjenesten, hvor kollegakoret synger et par sange instuderet af Valeryia og Tascha fra Gudbjerg kirke, og hvor alt det lysegrønne bidrager til stemningen af Ånden der vifter hjemligt gennem løvet.
Trompetist Asbjørn Kamban medvirker også ved gudstjenesten sammen med vores organist Liudmila
Prædikant er sognepræst Hanne Thordsen.
Efter gudstjenesten kan man nyde sin medbragte mad i præstegårdshaven –og menighedsrådene disker op med kaffe og kage.
I tilfælde af regn afholdes gudstjenesten i Hesselager kirke