Arrangementer

Cykeltur i Gudbjerg og omegn onsdag d. 1. september kl 17.

Et samarbejde mellem menighedsrådene i gamle Gudme kommune

Cykeltur i Gudbjerg og omegn onsdag d. 1. september kl 17.

Vi mødes på P-pladsen ved Gudbjerg Kirke og beundrer den flotte fugleskulptur. Herefter cykler vi via Kirkevej forbi Ole og Irene´s hus der kan dreje rundt, op til Ellerup og videre til Brenderup Vænge Skoven. Her laver vi første stop ved den fredede eg, der skønnes at være omkring 450 år gammel. Den historie vil Erik Damkjær fortælle på stedet, mens man kan få sig en slurk vand.

Vi fortsætter gennem skoven til Sejetvej og tilbage mod Ellerup forbi det gamle Elleruphus, der nu er hjemsted for Johans Landkøkken.

Herefter går turen tilbage til Gudbjerg og vi slutter af i Gudbjerglund, hvor vi kan puste ud, mens vi hører om de historiske monumenter i form af 4 stendysser fra bondestenalderen.

Her er der mulighed for at spise medbragt mad, hvis man har lyst til det.

Turen er ca. 8 km lang og turen gennem skoven foregår på grusvej.

Vel mødt til en tur i det nordvestlige hjørne af sognet, vi håber på fint sensommercykelvejr.

Ved spørgsmål til turen kan Marianne kontaktes på 30632007

Eller via mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.