Arrangementer

Skole for kirke og teologi

Læs mere

Skole for kirke og teologi" har eksisteret siden 1997 og er et samarbejde mellem alle sogne og menighedsråd i hele Svendborg provsti. Skolen tilbyder en række temadage bestående af foredrag og studiekredse om aktuelle kirkelige og teologiske emner. 

Programmet for 2017-2018 består af 4 foredrag over temaet ” Luthers aftryk i vor tid” og 4 studiekredse som henvender sig til dem, der gerne vil arbejde i dybden med et emne. Og emnerne denne vinter strækker sig fra ”Jesus i historien - historien om Jesus”, ”Kristendom og nordisk litteratur”, ”Lidelsens problem i G.T. – især i Jobs bog” og til ”Luther og døden – Luthers brug af de gammeltestamentlige salmer til at forstå døden”.

Alle temadagene foregår en lørdag kl. 10.00 -14.00 i Vor Frue Kirkes menighedshus og indeholder frokost.  

Studiekredsene afvikles over tre lørdage i perioden 10.00 – 13.00.

Hent flere oplysninger og fordyb jer i de gode tilbud, som forhåbentligt vil give jer lyst til at deltage i kirkeskolens kurser.

Uddybende beskrivelse, tilmelding mm. kan læses i pjece som findes på: www.skoleforkirkeogteologi.dk

 Alle er hjerteligt velkomne!

Skolens styrelse