Arrangementer

Hesselager tæppet

Når man får så stor en opgave, går man til den med ærefrygt.

Hesselager tæppet

 

Ved Lone juul Stærmose 

 

 

Hesselager tæppet

Når man får så stor en opgave, går man til den med ærefrygt. For hvordan vælger man, hvad der skal med på sådan et tæppe, som måske skal hænge der i 500 år?. Hvad er vigtigt og hvad er uvigtigt? Hvad er der plads til? 

Historien har jo altid bevæget sig som skygger hen over det vi i dag kalder Hesselager, dengang som nu, og det har jo altid været hverdagene, der har fyldt mest, men når konger og magten slås, tromler de hen over almindelige mennesker, som ellers har passet enhver sit, også i Hesselager. 

Jeg har forsøgt at vise både de store og de små ting i verden - Tiden før kristendommens ankomst, det første barn døbt i Hesselager Kirkes døbefont, til slag og krige. Fra manden der udformede Hesselagergårds berømte udseende, til manden der bestilte bygningen, isboder og dagligdagen i kirke og sogn. Udvandringen til Amerika og bombefly på himmelen. Omgivet af årets gang i form af fugle, planter, insekter og hverdagens gøremål. Det skal være et tæppe, som når det er broderet færdigt, skal indbyde til opdagelser og jagt på den ting, man ved, er der – men hvor …

Efter sommerferien, kommer der et foredrag med Mai-Britt Schultz, der fortæller om motivkredsen – og viser billeder fra tæppets akvarelforlæg. 
Datoen kommer senere 

  

Mai-Britt Schultz er kunstneren, der står for udformningen af tæppet. 
Man kan se mere om hende på 
www.mai-britt-schultz.dk